Blanketkiosken - køb og download digitale formularer og blanketter
e-mærket
 

Hvordan henter jeg et dokument, jeg lige har købt?

Umiddelbart efter, at du har købt og betalt et eller flere dokumenter på Blanketkiosken, afsender Blanketkiosken en e-mail til den af dig opgivne e-mail adresse indeholdende ordrebekræftelse og link til de(t) købte dokument(er).

E-mail med link til et dokument, der er købt i Blanketkiosken.

Hvis ikke du modtager en e-mail inden for nogle minutter, bør du kontakte Blanketkiosken.

Bemærk dog, at mail servere ikke altid sender og modtager post med øjeblikkelig virkning. Der kan endvidere være kødannelser eller udfald på Internet som medfører, at posten kan forsinkes. I disse særlige tilfælde kan der derfor gå lidt tid, inden du modtager en e-mail fra Blanketkiosken.

Bemærk, at det pågældende link i ovenstående billede fylder 3 linier. Ganske enkelte e-mail programmer er ikke i stand til at gøre link af denne længde klikbare – de brydes over på midten, så kun en del af linket er aktivt. Man får derfor en fejlmeddelelse, hvis man klikker med musen på linket. (brugere, der ikke har dette problem, kan gå direkte til “Hent dokument” nedenfor.

Løsningen på dette problem er følgende:
- Kopiér linket fra dit e-mail program til Klippebordet.
- Start dernæst Notesblok.
- Vælg Indsæt for at hente linket ind i Notesblok:

Notesblok med et brudt link. Føj linierne sammen til én igen

Nu sætter du markøren for enden af den linie, hvor teksten bryder. Tryk dernæst på Delete tasten for at hente næstfølgende linie op (pas på med at slette tekst).

Vælg teksten med musen og koiper til Klippebordet.

Nu kopierer du igen linket til klippebordet, hvorefter det indsættes i adresselinien i din browser:

Teksten er rettet ud til en enkelt linie og indsat i browserens adresselinie.

Hent dokument

Umiddelbart efter, at du har aktiveret linket, hentes dokumentet fra Blanketkiosken, og du ser det følgende billede i din browser:

Man kan vælge mellem at åbne dokumentet direkte på skærmen eller at gemme det på disk

Som det ses af ovenstående skærmbillede, kan man vælge mellem at åbne dokumentet direkte på skærmen, eller at gemme det på disk.

Da linket, jfr. Blanketkioskens forretningsbetingelser, kun lever i 5 dage, anbefales det at man under alle omstændigheder gemmer det på sin disk

Voila! – Dokumentet er nu klar til brug