Forside | Om Blanketkiosken | Vilkår | Hjælp
 
Vis kurv
0 dokument(er) 
I alt
 0,00 DKK
Digitale blanketter
og formularer:


Familie
Bolig
Bil, båd mv.
Forening
Virksomhed
Privatøkonomi
Skat
Diverse
Abonnement
Vejledning i udfyldning og indsendelse af ægtepagt
  1. Udfyld de fire felter på ægtepagtens første side, øverste højre hjørne. Navnet skal være på den person, som ønsker at modtage den originale ægtepagt retur fra tinglysningskontoret, når den er blevet tinglyst. 
  2. Ægtepagtens første afsnit: Skriv jeres egne navne, bopælsadresse(r) og personnumre.
  3. KUN for BKF2006 vedrørende deling af specifikke pensionsordninger mv.:
    Angiv for de pensionsordninger, der ønskes delt ligeligt, pensionsordningens navn, navn på pengeinstitut/selskab samt depot-/police-/kontonummer.
  4. Sidste side: Skriv sted og dato, jeres navne, personnumre og bopælsadresse(r). 
  5. Udskriv ægtepagten via printeren på almindeligt papir og kontrollér, at alt ser fornuftigt ud. (Printjob 1)
  6. Underskriv hver for sig på ægtepagtens sidste side på den stiplede linie over jeres navne. Den nu underskrevne ægtepagt er jeres original, som I senere vil få retur fra tinglysningskontoret, når den er tinglyst. Siderne sammenhæftes.
  7. Sæt Justitsministeriets genpartspapir i printeren.
  8. Udskriv første side af ægtepagten på Justitsministeriets genpartspapir. (Printjob 2)
  9. Indsæt den udskrevne side 1 af ægtepagten i printeren igen, denne gang omvendt, så der nu bliver skrevet på bagsiden (lav eventuelt først en test med almindeligt papir, så I finder ud af, hvordan siden skal isættes, så den vender rigtigt). (Printjob 3)
  10. Udskriv den næste side af ægtepagten på side 2 af Justitsministeriets genpartspapir. Tilsvarende med de følgende sider.
  11. Underskriv hver for sig på sidste side af genparten. Siderne sammenhæftes (ved mere end 1 ark).
  12. I stedet for at bruge printeren til at udskrive på genpartspapiret kan man vælge at fotokopiere over på genpartspapiret. Det foregår så blot på samme måde, så man først fotokopierer den første side, dernæst vender fotokopien om og så fotokopierer side 2 til bagsiden af genpartspapiret. (OBS: Husk, at originalen ikke skal underskrives førend den er kopieret til genpartspapiret)
  13. Indsend både den originale ægtepagt og genparten til Personbogen, Tinglysningsretten, Majsmarken 5, 9500 Hobro, tlf.: 99 68 58 50.
  14. Vedlæg en check på 1.400 kr. til dækning af tinglysningsafgiften. Det fremmer ekspeditionen. Alternativt kan man betale det samme beløb (f.eks. via netbank) til konto 0216 406 915 2155. Oplys ved betalingen navn og adresse samt at beløbet dækker tinglysning af ægtepagt.
Lovkrav vedrørende ægtepagter
Personbogsbekendtgørelsen stiller en række krav til hvordan ægtepagter ser ud for at kunne registreres i Personbogen: 
  • De skal være lavet på A4-papir.
  • De skal være udskrevet med maskinskrift (dvs. printer eller skrivemaskine ? det er altså ikke tilladt at skrive dem i hånden).
  • Siderne skal være hæftet sammen.
  • Siderne skal være fortløbende nummereret.
  • Hvis der er sider som kun er halvt udfyldt, skal den ubeskrevne del af siden overstreges eller på anden måde markeres, så der ikke senere kan skrives på den (det gælder kun indtil underskrifterne. Det gør altså ikke noget, at der er ubeskrevet plads efter underskrifterne).
  • Anmelders navn skal være angivet øverst i højre hjørne på side 1, så det står mindst 11 cm. og højst 19 cm fra venstre kant og mindst 4 cm og højst 8 cm fra øverste kant.
  • Tinglysningsafgiften skal angives øverst på side 1.
  • Ved underskrifter skal det fulde navn på den person, der underskriver, også være skrevet med maskinskrift.
  • Ægtepagter skal indeholde oplysninger om parternes navne, adresser og personnumre. 
  • Ved tinglysning af ægtepagten skal der samtidig med ægtepagten indleveres en genpart på Justitsministeriet genpartspapir.
  • Genparten skal være tydelig og letlæselig.
  • Eventuelle fortegnelser over genstande skal underskrives af de samme personer, der underskriver ægtepagten.
  • Ægtepagter, der ikke opfylder ovenstående, bliver afvist.

Magnus Informatik A/S, Palægade 4, 1261 København K, CVR-nr. 13386293 - Tlf. 32 88 82 00 - kundeservice@blanketkiosken.dk