|
|
|
|
|
|
|
Hvorfor
kan jeg ikke hente et dokument?
|
|
Enkelte af Blanketkioskens brugere har problemer med at nedtage dokumenter.
Der kan være flere årsager, men den hyppigste er, at de bruger
Windows XP opdateret med Service Pack 2 (SP2) eller Windows Vista.
Hvis du prøver at nedtage et dokument og ser denne skærm,
er det nok det, der er tilfældet:
Internet Explorer har af
sikkerhedshensyn blokeret for nedtagning af dokument
Du skal her især lægge mærke til den line, der står
lige under Adresse-linien ("Internet Explorer har blokeret dette websted....).
Du henter nu dokumentet på følgende måde: Klik på
den pågældende linie, hvorved der kommer en flydende menu frem:
Man henter dokumentet ved
at klikke på meddelelsen og vælge ?hent fil?.
På den flydende menu vælger man "Hent fil". Nu kan dokumentet
nedtages uden problemer. Dokumentet gemmes på harddisken, og herefter
kan det åbnes fra programmet (Menuen Filer, Åbn ...)
| Teknisk forklaring:
Windows XP service pack 2 og Windows Vista har indbygget bedre Internet sikkerhed end
tidligere Windows versioner. En del af prisen er, at brugerne i mange situationer
vil opleve større besvær med at hente filer eller få
vist sider på nettet.
Dette giver også Blanketkiosken et problem, idet det er sværere
at gøre visse ting automatisk for brugerne. Nedtagning af et dokument
foregår bl.a. via et maskeret link,. dvs. med en fiktiv webadresse.
Det sker for at beskytte det samlede dokumentarkiv på Blanketkiosken
mod massedownload. Når man klikker på den maskerede henvisning,
iværksættes der en nedtagning (download) af dokumentet fra
den rigtige web-adresse.
Denne type nedtagning opfatter Windows XP service pack 2 og Windows Vista imidlertid
som et sikkerhedsproblem, idet brugeren jo åbner en anden adresse
end den, der umiddelbart fremtræder for brugeren. Internet Explorer
blokerer derfor midlertidigt for nedtagningen. Det er sådan set fornuftigt
nok, da metoden også kan bruges af hackere til at lægge noget
på brugerens computer, som man ikke har bedt om.
I dette tilfælde kan man imidlertid trygt give Internet Explorer
tilladelse til at nedtage dokumentet. Det gøres som ovenfor beskrevet
ved at klikke på meddelelsen under adresselinien og ophæve
blokeringen. Herefter kan dokumentet nedtages uden problemer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Magnus Informatik A/S, Palægade 4, 1261 København K, CVR-nr. 13386293 - Tlf. 32 88 82 00 - kundeservice@blanketkiosken.dk
|
|
|