Lige deling af pensioner -  hvilken ægtepagt skal jeg vælge?

Ifølge ny lovgivning med ikrafttræden 1/1 2007 deles visse pensionsordninger ikke længere ligeligt ved separation, skilsmisse eller bosondring. 

Det gælder kapital- og ratepensioner,  selvpensioneringskonti, indeksordninger tegnet som rateordninger, særlig pensionsopsparing (SP), samt indeståender i Lønmodtagernes Dyrtidsfond mv.

Et ægtepar kan imidlertid i en ægtepagt beslutte stadig at dele de pågældende pensionsordninger ligeligt ved separation, skilsmisse eller bosondring.

Til det formål har Blanketkiosken to forskellige ægtepagter:

BKF2005 - 
Ægtepagt vedrørende pensionsordninger mv. (uden tjenestemandspensioner mv.)
Denne ægtepagt retter sig mod ægtepar, der som pensionsordninger kun har kapital- og ratepensioner,  selvpensioneringskonti, indeksordninger tegnet som rateordninger, særlig pensionsopsparing (SP), samt indeståender i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. 

Ifølge ægtepagten deler parterne alle de nævnte pensionsordninger ligeligt ved separation, skilsmisse eller bosondring. Det samme gælder frugterne af ordningerne samt eventuelle nye pensionsordninger af samme type.

BKF2006 - 
Ægtepagt vedrørende pensionsordninger mv. (deling af specifikke pensionsordninger)
Denne ægtepagt er for ægtepar, der ønsker at vælge, hvilke pensionsordninger, der deles ligeligt. Det kan være for eksempel være relevant, hvis den ene af parterne har tjenestemandspension, livrenter og overlevelsesrenter, pensionskassepensioner eller andre pensionsordninger med løbende, livsbetinget ydelse.

Hvis man her indgik en ægtepagt om ligelig deling af de øvrige pensionsordninger, ville det favorisere den af parterne med f.eks. tjenestemandspension, idet vedkommende både ville få sin egen tjenestemandspension plus halvdelen af de pensionsordninger, som det er muligt at dele.
I stedet må man som justere for dette indbyggede uligevægtsforhold ved at aftale deling af eventuelle øvrige pensionsordninger. De pensionsordninger, der nævnes i ægtepagten, deles ligeligt ved separation, skilsmisse eller bosondring. Det samme gælder frugterne af ordningerne samt eventuelle nye pensionsordninger af samme type. De pensionsordninger, der ikke nævnes, følger personen ifølge den ny lovgivning.

Med ATP Livslang Pension forholder det sig således, at ordningen altid knytter sig til det CPR-nr., der har optjent pensionspengene. Hvis en person (et CPR-nr.) bliver skilt, er vedkommende fortsat den eneste retmæssige ejer af sin pensionskonto i ATP, og udbetalinger fra denne indsættes derfor på en bankkonto (NEM-konto), der relaterer sig til den pågældende person og dennes CPR-nr.

Hvis personen - vort CPR-nr. - afgår ved døden, følger det umiddelbart, at udbetalingerne fra ATP Livslang Pension stopper. Til gengæld knytter der sig en forsikring til ATP Livslang Pension, som i tilfælde af død udbetales som et engangsbeløb til ægtefælle og børn under 21 år. Den typiske forsikringssum til en efterladte ægtefælle er ca. kr. 45.000, hvis man dør inden inden man fylder 65.

Konklusion:
1) ATP- Livslang Pension kan ikke gøres til almindeligt fælleseje.
2) Der kan ikke indsættes begunstigede i ATP-Livslang Pension.
3) ATP-Livslang Pension skal ikke indbefattes i BKF2005 eller BKF2006.

N.B: Husk også at købe Justitsministeriets Genpartspapir! Ægtepagter skal nemlig tinglyses for at være gyldige. Det sker hos Personbogen, Tinglysningsretten, Majsmarken 5, 9500 Hobro tlf.: 99 68 58 00. Ægtepagten skal indleveres til Personbogen i original samt kopi udskrevet på Justitsministeriets Genpartspapir.