|
|
|
|
|
|
| Hvad
er en juridisk formular? |
|
Blanketkiosken har to typer dokumenter: Blanketter og juridiske formularer..
-
En blanket
er et dokument, hvor man *kun* har mulighed for at skrive i de udfyldefelter,
der er defineret i dokumentet. Man har altså ikke mulighed for at
ændre ledetekster, skrifttyper, linieafstand mv.
-
Juridiske formularer er derimod åbne tekstdokumenter, hvor brugeren
har mulighed for at ændre alt, ligesom i ethvert andet tekstbehandlingsdokument.
Formularer anvendes ofte af advokater, der på grundlag af den enkelte
formular tilpasser indholdet 100% til den konkrete klients situation. Formularerne
er derfor nødt til at være helt åbne, idet de altid
skal kunne tilpasses individuelt til den konkrete situation. For eksempel
et testamente, hvor særlige familie- eller formueforhold skal beskrives.
Eller et skøde for en speciel erhvervsejendom. Eller en hemmeligholdelsesaftale,
hvor der kan være behov for at kunne formulere helt specielle projekt-
og ansvarsforhold.
Denne individualisering, hvor der er tænkt på
alt væsentligt, er netop advokaternes adelsmærke og årsagen
til, at advokater har vanskeligt ved at definere standardprodukter til
en fast pris.
Indledning til hemmeligholdelsesaftale
- 100% individualiserbar !!
Når du køber adgang til en formular på Blanketkiosken,
har du et tekstgrundlag, som i store træk svarer til det, som
din eventuelle advokat ville have adgang til, når hun starter en
tilsvarende sag.
At formularerne er 100% individualiserbare betyder imidlertid også,
at teksten er brugerens eget ansvar. Føler du dig tryg ved det,
er der ingenting at betænke sig på: Køb dokumentet og
spar udgiften til advokaten.
Må du alligevel omkring advokaten, vil
du være bedre forberedt, end du ville være uden formularen,
og advokaten vil derfor skulle bruge mindre tid på din sag.
Udvikling af formularer
De færreste sager er formentlig fuldstændigt ens. Juridiske
formularer er imidlertid nødt til at tage udgangspunkt i nogle typiske
tilfælde. Du vil derfor måske opleve, at en formular kan udbygges
og forbedres, eller måske at der er behov for en helt ny formular,
der dækker mere specielle tilfælde.
Da vi ikke yder decideret rådgivning, kan vi desværre ikke
hjælpe dig med din konkrete sag.
Men vi er generelt meget interesserede i at forbedre og udvide vore
produkter. Henvend dig derfor trygt til Blanketkiosken med dine ønsker,
enten telefonisk eller til kundeservice@blanketkiosken.dk.
|
|
|
|
|
|
|
|
Magnus Informatik A/S, Palægade 4, 1261 København K, CVR-nr. 13386293 - Tlf. 32 88 82 00 - kundeservice@blanketkiosken.dk
|
|
|